Handelsbetingelser

Hjem » Handelsbetingelser

Generelle oplysninger

Brugtegamere ApS
CVR-nr. 39761742
Lægårdsvej 9, 8520 Lystrup

support@brugtegamere.dk

 

Betaling

Hos Brugtegamere IVS via www.brugtegamere.dk kan du betale med danske og internationale kreditkort samt med Viabill, Anyday og Mobilepay.

Vi tager ikke kortgebyrer.

Beløbet hæves først på dit kort, når varen afsendes.

Ved køb med ViaBill vil du først modtage dine varer. Herefter skal du betale din
månedsydelse den 20. i hver måned.
Betaler du ikke til tiden, vil der blive pålagt et gebyr på kr. 39,-.
Hvis du fortryder dit køb, ophører aftalen om betaling hos ViaBill.
ViaBill finansierer køb for op til 2.000 kr.
Beløb over 2.000 kr. finansieres i samarbejde med SparXpress.
Læs mere her: www.viabill.com/kredit

Ved betaling med Anyday hæver vi den første betaling, når varen afsendes. Derefter betaler du en månedlig ydelse den sidste hverdag i de næste tre måneder. Denne ydelse afhænger af din ordretotal og betalingsplan. Såfremt du betaler alle rater til tiden, er der nul renter og gebyrer. Hvis du returnerer dit køb, vil din aftale med Anyday automatisk ophøre. Læs mere om vilkår for brug af Anyday her: https://da.anyday.io/terms-conditions/shopper.

Fragt

Når du bestiller en vare hos www.brugtegamere.dk, leverer vi den til nærmeste pakkeshop eller en pakkeshop efter dit valg. Pakkeshop vælges i købsprocessen og kan ikke ændres efter gennemført ordre.

Varer bestilt på www.brugtegamere.dk leveres kun til Danmark.

Det tager som udgangspunkt 2-3 hverdage fra du lægger din ordre til din vare kan hentes i en pakkeshop.

Fortrydelsesret

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du skal sende en mail til support@brugtegamere.dk hvor du giver os besked om at ønsker at benytte dig at din fortrydelsesret, derefter svarer vi med et returnummer som skal påføres kassen inden den sendes retur til os.

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

Pakker vi modtager uden returnummer vil blive returneret til afsender på afsenders regning.
Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb.

Returnering
Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os.
Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten.

Varens stand, når du sender den retur
Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage.

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.
Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen. Så gem altid din emballage til evt. reklamationer eller returneringer generelt.

Tilbagebetaling af købsbeløbet
Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for.

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger, senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget varen retur.

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Varen sendes til:
Brugtegamere ApS
Lægårdsvej 9
8520 Lystrup

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

Fortrydelsesret i erhvervskøb

Hvis du køber din vare som erhvervsdrivende har du samme returret som ved privatkøb.

Reklamationsret

BEMÆRK! Har produktet været udsat for røg/e-cigaret, så påvirker det beløbet, som du vil kunne få tilbagebetalt i forbindelse med en eventuel refundering af købssummen. Vurderingen af nedskrivningen vil være konkret pr. sag. Dvs. Hvis du skal have refunderet pengene i forbindelse med en garanti-sag, så kan vi ikke tilbyde dig det fulde beløb, da varens gensalgsværdi er blevet væsentligt forringet.

Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb.
Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder.
Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Du skal reklamere inden for ”rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Hvis du ønsker at reklamere over en mangel på en vare du har købt hos Brugtegamere IVS via www.brugtegamere.dk skal du kontakte os på support@brugtegamere.dk med din reklamation, via mail aftaler vi det videre forløb, om varen skal returneres til os eller det er noget vi kan løse uden at du skal sende den retur. Kun hardwarefejl er dækket af reklamationsretten – softwarefejl og fejl forsaget af virus kan udbedres af Brugtegamere IVS men vil medføre omkostninger til tekniker osv. Vi vil aldrig udføre en reparation der har omkostninger for dig uden først udtrykkeligt at have aftalt dette skriftligt med dig.

Varen sendes til:

Brugtegamere ApS
Lægårdsvej 9
8520 Lystrup

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

Reklamationsret i erhvervskøb

Hvis du køber din vare som erhvervsdrivende har du samme garanti som ved privatkøb.

Persondatapolitik

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:
Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse.

Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos Brugtegamere IVS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.
Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.
Den dataansvarlige på www.brugtegamere.dk er Brugtegamere IVS.

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: support@brugtegamere.dk.

Klageadgang

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte support@brugtegamere.dk

Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til:

Center for Klageløsning
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
www.forbrug.dk

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her – http://ec.europa.eu/odr

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 02.01.2024.

Scroll To Top
Close
Close
Close

Min kurv

Indkøbskurven er tom!

Fortsætte med at handle